Månedens rose oktober ’Président de Sèze’

Månedens rose oktober ’Président de Sèze’

8. oktober 2020 Slået fra Af Mette

’Président de Sèze’ er en gallicarose med fine violette, senere rosa blomster med lysere farver ude i kanterne. Den skal mindst have 6 timers sol om dagen og blomstrer 1 gang om sommeren. Er meget modstandsdygtig overfor sygdommen sort plet og fuldt hårdfør.

Rosen har været forvekslet med rosen Jenny Duval, men i dag anser man dem for at være 2 forskellige roser.

Raymond de Sèze var fransk advokat og forsvarede Kong Louis XVI under Den franske Revolution. Han blev valgt som Præsident for the Court of Cassation i 1815 (svarer nogenlunde til vores Højesteret) og blev udnævnt til greve i 1817.

Vækst:  kraftig

Duft:  fin moderat til kraftig duft

Kronblade:  over 40

Højde:  90-120 m

Forædler :  Mme Hébert 1836

Kilder: Rosenposten og Helpmefind., Gustavsson, Lars-Åke: Rosenleksikon, Rosinante, 1999

Tekst: Hele Dreyer Foto: Jan Christensen