Årets rose 2027

Bestyrelsen har med hjælp fra et udvalg, bestående af Lillian Skønager og Priscilla Heltoft, udpeget de roser, som medlemmerne kan vælge blandt som Årets rose 2027. De bliver her præsenteret i detaljer, så man kan sætte sig lidt ind i hver roses kvaliteter, inden man træffer sin beslutning om, hvilken af roserne som skal smykke sig med titlen som Årets rose 2027.

Valget af Årets rose foregår som sidste år ved, at alle medlemmer modtager en mail med roserne nævnt i nummerorden. Man vælger så sin egen favorit og besvarer blot mailen med nummeret på den foretrukne

‘Gabriel Oak’ (Austin)
En storblomstret buskrose med klar, dyb, pink farve, der ikke falmer. Den er sygdomsresistent ud over det sædvanlige, har en behagelig, stærk duft (5:5), store fyldte blomster, der remonterer meget gennem sæso-nen, og så klarer den sig fint i al slags vejr.
Den har et sundt, mørkegrønt løv og en højde op til ca. 125 cm. Kan bruges til bede og krukker samt solitært.

Leonardo da Vinci’ (Meilland)
Er en buskrose med mørk rosa, store, tætfyldte blom-ster. Blomstrer fra juni til oktober med mild duft. Rosen bliver ca. 80–100 cm høj og ca. 70 cm bred.
Den har en busket vækst. Rosen er hårdfør og syg-domsresident.

‘Royal Celebration’ (Carruth)
Er en buskrose på 50-80 cm med mørkviolette blom-ster fra juni til sent efterår. Blomsterne er mørkviolette med fløjlsglans og gyldne støvdragere. Den har store, skålformede, fyldte blomster med en stærk og behage-lig duft. 25-40 kronblade. 8-10 cm i diameter.
Har en velforgrenet, tæt og udbredt vækstform med roser, der sidder i klaser på op til 6 blomster i hver. Kan bruges til bede og krukker samt solitært. Hårdfør og sygdomsresistent.

‘Kaffe Fasset’ (Tantau)
Er en buskrose med 10 cm store, fyldte blomster, der i starten er pink med lilla toner og senere bliver fuchsia-pink med magenta. Blomsten har en stærk citronduft. Bliver 50-80 cm høj.
Blomstrer hele sommeren og er en god snitrose. Er fuldt hårdfør og noget sygdomsresistent