Inspirationshave Bandholm

Roser, roser og atter roser. Sådan er den korte beskrivelse på haven i Bandholm.

Det passer naturligvis ikke, men roser er der mange af.

Haven er på knapt 600 ², beliggende på en lille blind vej tæt ved havnen mellem museumsbanen Maribo-Bandholm og et grønt areal som fører ned til Smålandshavet.

Husene er bygget sammen, så vejen til baghaven, går gennem garagen.

Både for- og baghave indeholder mange bede, Græsarealet er det mindste i haven. Den nuværende have opstod i 2005, hvor vi havde besøg af haveselskabets havearkitekt, Jan Poulsen. Han lagde linjerne i haven og udarbejdede et forslag til baghaven. Linjerne, terrasserne og enkelte ledeplanter står endnu. Beliggenheden tæt ved havet udnyttes med en hævet terrasse ved hækken, som er klippet ned, så udsigten er optimal og kan nydes fra hele havens bredde.

Haven blomstrer fra sen vinter til langt hen i efteråret. Roser, lavendler, stauder, krydderurter, sommerblomster , løgplanter, buske, halvbuske og enkelte træer står tæt sammen og er en daglig glæde og nydelse.

Haven er hverken perfekt eller ukrudtsfri men frodig med masser af liv, fuglesang og smukke roser og andre blomstrende planter.

Kontakt Birthe Magnusson mail: moc.liamgobfsctd-724944@sungamib