Jens Munk Rosen – 400 års jubilæet for ekspeditionen for at finde Nordvestpassagen

Har roser og Arktis noget med hinanden at gøre? Ja, det har de faktisk indirekte.

I RosenNyt 4 2019 var der en artikel om Dr. Svejda og de canadiske Explorer-roser, som hun udviklede i 1960’erne og 1970’erne. Roserne blev navngivet efter arktiske opdagelsesrejsende, heriblandt den dansk-norske søkaptajn Jens Munk. Dr. Svejda mente, at hendes roser og disse opdagelsesrejsende havde det tilfælles, at de alle prøvede at overleve de bitterligt kolde vintre i dele af Canada.

Kong Christian IV sendte i 1619 Jens Munk og hans mandskab på 64 mænd af sted på to skibe fra København til det nordlige Canada for at finde Nordvestpassagen til Kina og Indien. Kongen var interesseret i de eftertragtede krydderier og silke fra det fjerne østen. Søvejen omkring Sydafrikas kyst til Asien var allerede kendt; men rygtet gik, at sejlede man vest om Grønland, fandtes der en passage til Asien, som kunne halvere rejsens længde. Få søfolk havde forsøgt at udforske området dog uden at finde passagen.

Jens Munk havde meget erfaring til søs og havde også sejlet i arktiske farvande i det nordlige Skandinavien. Dog var han slet ikke forberedt på det forfærdeligt kolde klima, som han og hans besætning stødte på i arktisk Canada. På grund af isforholdene nåede de kun til Hudsonbugten og måtte overvintre ved en flodbred. Nu til dags ligger området i den nordlige del af provinsen Manitoba, og floden hedder Churchill River. Byen Churchill ligger på den anden side af flodbredden, hvor Munk overvintrede.

I Jens Munks dagbog, som stadigvæk kan læses på Det Kongelige Bibliotek, beskriver Munk hele rejsen og hvorledes mandskabet lidt efter lidt dør af kulden, sult og skørbug. Da foråret endeligt kommer til Hudsonbugten, er kun 3 personer i live heriblandt Jens Munk.

Mirakuløst sejler de tre mænd det mindste af skibene (som under normale forhold havde et mandskab på 16) tilbage til Skandinavien.

Christian IV er rasende, over at Jens Munk har efterladt det største skib i Hudsonbugten og beordrer, at Munk straks tager tilbage for at bjærge skibet. Dette sker dog aldrig, da Trediveårskrigen starter og Jens Munk dør i 1628.

Der er ingen statelig begravelse for Jens Munk, som har været i kongens tjeneste i mange år. Det menes, at Munk bliver begravet ved Nikolaj Kirken i København, men der er ingen skriftlige beviser. Der findes ingen portrætter af Munk. Men hans dagbog beskriver en mand med et utroligt mod, som trods modgang og mange udfordringer i sit liv aldrig gav op.

En gruppe dansk-canadiere bestemte sig for at fejre 400-års jubilæet for denne glemte historiske begivenhed. Vi har det sidste års tid holdt udstillinger og foredrag om Jens Munk–ekspeditionen.

Desuden blev der holdt en stor konference i Winnipeg i maj 2019 med deltagelse af medlemmer fra danske organisationer fra hele Canada med fokus på Arktis og Jens Munk.

Kong Christian IV sendte i 1619 Jens Munk og hans mandskab på 64 mænd af sted på to skibe fra København til det nordlige Canada for at finde Nordvestpassagen til Kina og Indien. Kongen var interesseret i de eftertragtede krydderier og silke i det fjerne østen. Søvejen omkring Sydafrikas kyst til Asien var allerede kendt. Men rygtet gik, at sejlede man vest forbi Grønland, fandtes der en passage til Asien, som kunne halvere rejsens længde. Få søfolk havde allerede forsøgt at udforske området dog uden at finde passagen.

Jens Munk havde meget erfaring til søs og havde også sejlet i arktiske farvande i det nordlige Skandinavien. Dog var han slet ikke forberedt på det forfærdelige kolde klima han og hans besætning stødte på i Arktisk Canada. På grund af isforholdene nåede de kun til Hudsonbugten og måtte overvintre ved en flodbred. Nu til dags ligger området i den nordlige del af provinsen Manitoba og floden hedder Churchill River. Byen Churchill ligger på den anden side af flodbredden, hvor Munk overvintrede.

I Jens Munks dagbog, som stadigvæk kan læses på Det Kongelige Bibliotek, beskriver Munk hele rejsen og hvorledes mandskabet lidt efter lidt dør af kulden, sult og skørbug. Da foråret endeligt kommer til Hudsonbugten, er kun 3 personer i live heriblandt Jens Munk.

Mirakuløst sejler de tre mænd det mindste af skibene (som under normale forhold havde et mandskab på 16) tilbage til Skandinavien.

Christian IV er rasende over at Jens Munk har efterladt det største skib i Hudsonbugten og beordrer, at Munk straks tager tilbage for at bjærge skibet. Dette sker dog aldrig, da Trediveårskrigen starter og Jens Munk dør i 1628.

Der er ingen statelig begravelse for Jens Munk, som har været i kongens tjeneste i mange år. Det menes, Munk blev begravet ved Nikolaj Kirken i København, men der er ingen skriftlige beviser. Der findes ingen portrætter af Munk. Men hans dagbog beskriver en mand med et utroligt mod, som trods modgang og mange udfordringer i sit liv, aldrig gav op.

En gruppe dansk-canadiere bestemte sig for at fejre 400-års jubilæet for denne glemte historiske begivenhed. Vi har det sidste års tid holdt udstillinger og foredrag om Jens Munk–ekspeditionen.

Desuden blev der holdt en stor konference i Winnipeg i maj 2019 med deltagelse af medlemmer fra danske organisationer fra hele Canada med fokus på Arktis og Jens Munk.

I juni plantede vi fem Jens Munk roser i The English Garden i Manitobas hovedstad Winnipeg til minde om Jens Munks ekspedition.

Hvis du har lyst til at mindes en søfarer, som aldrig blev hædret i sin samtid, kan du eventuelt plante en Jens Munk rose til hans ære. I 2020 er det nemlig 400-års jubilæet for Jens Munks hjemkomst til Danmark.

Følg os på Facebook ”The 400th Anniversary of Jens Munk”

Læs mere her

Efterskrift

Tænk, at være så heldig, at stoffet bare lander i ens mailboks. Sidst i juli kom en besked fra Winnipeg i Canada, hvor Helle Wilson fortalte, at man i 2019 og 2020 fejrer 400-årsdagen for besøg af de første skandinaver i provinsen. Søkaptajn Jens Munk stod i spidsen, og flere hundrede år efter fik han en canadisk rose opkaldt efter sig.

Helle Wilson er født i Danmark, gift i Canada og har boet der mere end 25 år. Hun foreslog at vi brugte Jens Munk, som månedens rose og sendte efterfølgende artikler om jubilæet og den canadiske rosenavler Felicitas Svedja.

Birthe Magnusson, webredaktør