En meget kraftigt voksende buskrose, der nemt bliver op til 180 cm høj. Introduceret af Colin Dickson (UK) i 2007. Roser skiller sig ikke kun ud ved sin kraftige vækst, men især ved sine helt unikke blomster, der har en dyb, lilla farve, der lysner til mørk mauve. Meget speciel, men utrolig flot og interessant. Et godt valg, hvis man vil noget lidt andet eller skal bryde et bed lidt op. Blomsten har en let dobbeltform med et åbent center, der gør den til et bivenligt alternativ. Hvis du planter den, så lær dens navn, for alle havens gæster vil spørge dig, hvad det er for en.