Månedens rose april 2023 ’Seven Sisters’
1. april 2023Rosen ‘Multiflora Platyphylla’ er en hybrid multiflora, som kan tåle en hel del skygge, men som også vokser fint i stærk sol. Som andre multiflora roser er det en meget høj slyngrose, og den kan let indtage store træer. Dens udstillingsnavn fra 1817 er ‘Seven Sisters’, og navnet skulle henvise til de mange farvenuancer, som en enkelt blomst er i stand til at frembringe under sin blomstring. Rosen blomstrer ikke, før den når en højde af 150-200 cm.
Det er nærliggende at tænke på den engelske forfatter Lucinda Riley’s romanserie “The Seven Sisters”, men navnet henviser til Plejaderne(Er både en stjernehob i stjernebilledet Tyren samt 7 nymfer i den græske mytologi) og ikke til rosen, så vidt vides.
Vækst: meget kraftig, sund og hurtigvoksende
Højde : 300-600 cm
Bredde: 300 cm
Blomster: kaskader af dobbelte, typiske multiflora blomster
Kronblade: 17-25
Duft: stærk, frugtagtig og sød duft
Farve: dyb kirsebærrød, karminrød, dyb lilla, svag lilla og senere elfenbenshvid
Hyben: røde, runde med lidt aflang top
Introduceret i Frankrig af Louis Noisette i 1817.
Introduceret i England af Charles Greville i 1817.
Synonym: Grevillei
KILDER: www.helpmefind.com – www.davidaustinroses.com
TEKST: Helene Dreyer FOTO: Jan Christensen