Marts 2020
‘Midnight Blue ™’
Midnight Blue har en meget fin og usædvanlig violet farve.
De purpur-violette blomster er halvfyldte med en varm, gul midte. De kan blive op til 6-9 cm i diameter.
Bladene er let skinnende og løvet lysegrønt. Der er ingen torne.
Det er en fuldt hårdfør opretvoksende buskrose, som bliver 60-80 cm høj.
Den blomstrer hele sommeren med store klynger af blomster.
Duften er kraftig og krydret, lidt som nelliker.
Rosen trives bedst i fuld sol.
Forædler: Tom Caruth i 2004.
Synonym: WEKfabpur
Kilde: Helpmefind.com
Tekst: Hele Dreyer foto: Peter Beales Roses