Månedens Rose juni 2020 ‘Senegal’
1. juni 2020Sénégal er en meget speciel klatrerose. De dobbelte op til 8 cm store blomster har en meget mørk rød farve, changerer næsten over i sort, og når man tørrer kronbladene bliver de kulsorte.
Den trives bedst på vores breddegrader i drivhus, da den er meget følsom overfor kulde og frost. Den kan blive op til 3-4 m høj, men da det er de færreste drivhuse, som er så høje, må man beskære den løbende i hele sæsonen.
Duften er stærk, og når man åbner drivhusdøren, kommer der en gennemtrængende og dejlig, parfumeret duft en i møde.
Fordelen ved at have roser i drivhus er selvfølgelig, at man allerede midt i maj har drivhuset fuld af fine, duftende blomster.
Vækst: oprette grene.
Kronblade: 17-25.
Forædler: Charles Mallerin (Frankrig 1944).
Kilder: HelpMeFindroses
Tekst : Helene Dreyer Foto: Lens Roses