Månedens Rose december 2020 Christina
1. december 2020Denne rose er valgt som månedens rose, fordi det er en rigtig julerose. Til årets julekomsammen (udenfor i år) plukkede jeg 1 udsprungen blomst, 1 halvt udsprungen blomst og 1 i knop og satte dem i en lille vase. Blomsterne havde den smukkeste julerøde farve, man kunne tænke sig, og den duftede så fint.
Vækst: opretstående, kraftige grene.
Blomst: rød, mørkerød med mange kronblade.
Duft: megen fin duft.
Højde: ca 1 m.
Navnet er fra en pige fra Vejle, som skulle giftes, og i bryllupsgave fik hun rosen med navn af sin svigermor.
Forædler: Rosenmageren, Per Mortensen, 2013.
Ophav: en krydsning mellem Sønderskov og en meget mørkerød rose, forædlet af Rosenmageren. Faderens data haves ikke mere, da det var den første, han solgte med navn, og køberen ønskede ikke, at der nogen sinde skulle laves flere af den, end fra de eksemplarer, som de havde købt.
Kilde: Rosenmageren
Tekst: Helene Dreyer foto: Rosenmageren