Her tages udgangspunkt i de klassiske moschatahybrider. Buske med sunde blade og enkle eller halvdobbelte blomster med vildrosekarakter, genblomstrende og smukke små frugtrige røde hyben om efteråret.
På den ene side er der klassikerne som ‘Mozart’ og ‘Ballerina’. Sorter som er undervurderet og fortjener større udbredelse. Rosenforædleren Louis Lens startede og Rudy og Anne Velle-Boudolf har styrket udviklingen gennem de sidste 30 år. De har udviklet en række gode, robuste roser som er velegnede i haverne.
Varianterne i ¨Rosy Boom, serien¨minder om Moschata’erne, er navngivne efter blomsterfarven og har en vækst som mochataroserne. De er forædlet af belgieren Martin Vissers. Nogle er tilgængelige i Danmark
Navn | Forædler og år | Bemærkninger |
Robin Hood | Pemberton, 1927 | Enkelt til lidt fyldt karminrød blomst med lysere midte, sætter masser af små orange hyben . Duftløs |
Ange | Bentall, 1937 | Enkelte delikate lyserøde til hvide roser, i tætte klaser med let duft. Orangefarvede hyben Fortryllende |
Mozart | Lambert, 1937 | Små enkle rosapink blomstrer med hvidt øje, Talrige små runde hyben. En klassiker |
Red Yesterday | Harkness, 1978 | Enkelte knaldrøde roser med hvidt center og tydelige støvdragere. En nyere moschata før Lens |
Sally Holmes | Fryer/Holmes, 1976 | Enkle store blomster i cremet hvid med et strejf af gult på indersiden. Dejlig duft |
Alden Biesen | Lens, 1996 | Marcinpan-lyserøde blomster med et strejf af grønt når de falmer, Let duft. Kraftig vækst og masser af hyben |
Allevia | Lens, 2019 | Velfyldt rosa-violette blomster med let duft, masser af bier |
Bukavu | Lens, 1998 | Enkle blomster i klaser, kirsebærrøde til karminrøde med hvid midte Lang blomstringstid. Sætter mange røde hyben |
Dinky | Lens, 2002 | Halvfyldte til fyldte blomster i mørk fuchsia-lyserød farve som sidder i store klaser Sætter små røde hyben |
Gaard um Titzebierg | Lens, 2005 | Små duftende lilla-lyserøde blomster. Hyben orange-røde. En elegant busk |
Heavenly Pink | Lens, 1997 | Halvfyldte tætsiddende skønne lyserøde blomster. Orangerøde hyben |
Hedi Grimm | Lens, 2005, ADR 2014 | Halvfyldte ren hvid med god duft, kraftig vækst. Kan vokse i obelisker |
Henrianne de Gerlache | Lens, 2016 | Halvfyldte hvide blomster med lyserøde kanter, tornefri, kraftig vækst |
Jean Stephenne | Lens, 2006 | Halvdobbelte blomster i en sart lakserosa, meget sund variant med god duft |
Omi Oswald | Lens, 1988 | Halvdobbelte flade lysegule blomster, som falmer til hvide,. Dufter, Hyben, busket vækst |
Sibelius | Lens, 1984 | Små halvfyldte purpurrøde blomster med lys midte. Hyben er orange-røde. Dufter |
Musquée Sans Souci | Louette, 2002 | Enkelte hvide velduftende blomnster, god anden blomstering. Masser af smukke hyben. opret vækst. |
Bee Lovely | Schultheis, 2015 | Karminrøde til lyserøde små blomster med hvid midte, omsværmet af bier, mange orange-røde hyben. |