Rosentur til Sydsverige i juni 2023
12. januar 2023Vil du med på tur til Sydsverige i dagene 25-29 juni. 2023, så grib chancen
PROGRAM
25. juni
Afgang fra Vamdrup (hvor det er muligt at parkere på Gislev Rejsers aflåste parkeringsplads).
Der serveres et smurt rundstykke. Medbring selv frokost.
Der bliver opsamling af deltagere på Fyn og Sjælland.
På vej til Helsingborg besøger vi den navnkundige Lõddekōping planteskole
26. juni
Om formiddagen besøger vi rosenhaven på Frederiksdal hvorefter vi kører til NorrvikenTrädgaard i Båstad
På vej tilbage til Helsingborg besøger vi Sylvia Wihlborgs Trädgård
27. juni
Dagens mål er Simrishamn, og på vejen dertil besøger vi Den Engelska Trädgården på Svabesholms Kungsgård og Haven i Vitemølle – Gunilla og Lars Hansons private have.
Efter indkvartering og aftensmad på hotellet i Simrishamn beser vi Rosentorget og Bergengrenska trädgården i centrum af byen.
28. juni
Om formiddagen besøger Ingvar og Ingela Persson i Raskarum, som har en stor, fin rosensamling og som også sælger roser.
Efter frokost besøger vi Killahuset – hvor den navnkundige Mia Gröndal viser rundt i sit rosenparadis
Dagens sidste besøg er i planteskolen Roskraft hvor Else Olsson opformerer roser på egen rod.
På vejen tilbage til Simrishamn kører vi forbi Glimmingehus
29. juni
På vej hjem besøger vi rosariet ved Ystad Kloster
og Gunnebo Trädgård som har et righoldigt udvalg af roser (hvis der er plads til flere i bussen 🙂
HOTELLER
25. og 26. juni
Elite Hotel Marina Plaza, Kungstorget 6, 251 10 Helsingborg.
Godt 4-stjernet hotel beliggende 100 meter fra banegården og færgehavnen. Hotellet har elevator, restaurant, bar, træningscenter og der er gratis wi-fi overalt. Alle værelserne har aircondition, elektrisk kedel, minibar samt privat badeværelse med toiletartikler.
Rosenträdgården (som vi kan besøge om aftenen – det er ikke Frederiksdal) ligger 450 meter fra Elite Hotel Marina Plaza.
27. og 28. juni
Hotel Svea Simrishamn, Stransvägen 3, 27231 Simrishamn.
Fint 3-stjernet hotel beliggende ved Simrishamn havn – hotellet stammer helt tilbage fra 1846 og har en dejlig have med udendørs servering. Hotellet har træningscenter, bar og restaurant der serverer mad med lokale produkter. Der er gratis wi-fi overalt. Værelserne har tv og privat bad med hårtørrer.
TILMELDING – senest 20. marts 2023
Tilmelding sker ved at indbetale tilmeldingsgebyr kr. 500 pr. person (går til entreer mm.) på Det Danske Rosenselskabs konto i Sparekassen Kronjylland: reg.nr. 6686, kontonr. 0016819506, mærket “Sverige 2023” – og den der kommer først til mølle…
Når turen er fuldtegnet, vil der blive oprettet en vente- liste.