lørdag den 19. september 2020 med hensyn til generalforsamlingens gyldighedog beslutningsdygtighed [dagsordenens punkt 1, jfr. vedtægternes § 3, stk. 5]
Jeg refererer og henviser til: [oplæses i sin fulde ordlyd, hvis blot et tilstedeværende medlem ønsker dette]
Henrik Bertelsen [som valgt dirigent på den ekstraordinære generalforsamling 27. oktober 2019]:
”Jeg vil begynde med at konstatere om denne ekstraordinære generalforsamling er lovlig.[i]
Ifølge vedtægterne skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling når mindst 50 medlemmer fremsætter et ønske om det, og fremsender en ønsket dagsorden. Dette er utvivlsomt sket den 9. september 2019 med 94 underskrevne begæringer.
Alligevel vælger den siddende bestyrelse ikke at efterkomme dette. Dette mener jeg er en klar fejl og tilsidesættelse af vedtægterne. Hvis man tager deres egen advokats [ii] svar til bestyrelsen, skriver han det jo faktisk helt klart. De spørger først om, om bestyrelsen er beslutningsdygtig. Her tager advokaten udgangspunkt i foreningsretten, men da der ikke er tydelige og klare regler for foreninger, påpeger han, at man må kigge på analog lovgivning – nemlig selskabsloven. Det er jeg helt enig i. Ud fra den konstaterer han, at bestyrelsen er beslutningsdygtig og derfor ikke af egen drift er forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Men han påpeger samtidig, at bestyrelsen er forpligtet til at indkalde, såfremt mindst 50 medlemmer fremsætter ønske herom, og det er jo netop det, der er sket.
Bestyrelsen vælger så at udsætte denne indkaldelse til at langt senere tidspunkt, da de mener, at de har “vide rammer “ for hvornår dette skal ske, da vedtægterne ikke beskriver denne frist, men kun beskriver fristen mellem indkaldelsens udsendelse og afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling.
Jeg har spurgt bestyrelsen, hvor de har den vurdering fra. Det har jeg ikke fået noget svar på. Jeg henviser i mit spørgsmål til analog lovgivning – nemlig selskabsloven – præcist som deres egen advokat gør. Selskabsloven siger, at selskaber skal indkalde senest 14 dage efter ønsket er fremkommet. Bestyrelsen svarer mig, at da Rosenselskabet ikke er et selskab kan man ikke tage udgangspunkt i selskabsloven. Her er det dog min klare konklusion, helt i tråd med deres egen advokat, at det er netop det man må gøre. Jeg har ingen steder kunnet finde opbakning til deres synspunkt om, at bestyrelsen kan vente til den finder det belejligt. Jeg kan omvendt finde folk med foreningsretslig indsigt, der mener, at 14 dage er den maksimale grænse for hvor længe man kan vente, hvilket det jo også ifølge selskabsloven er, men de mener faktisk at bestyrelsen bør indkalde uden unødigt ophør – altså så hurtigt som muligt.
Derfor er jeg ikke i tvivl om at bestyrelsen har tilsidesat sin pligt til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling øjeblikkeligt, og i hvert fald ikke kan vente månedsvis og til efter den næste ordinære generalforsamling, hvor et ønske om en ekstraordinær generalforsamling jo slet ikke giver mening.
Så er spørgsmålet, om en anden gruppe kan foretage indkaldelsen.
Angående dette står der i bogen Foreningsretten af Ole Hasselbalch 2. udgave fra 1992 som er det bedste sted man kan søge svar på dette, på side 129 følgende: ”Undlader bestyrelsen at foretage en pligtig indkaldelse, kan der eventuelt opnås handlingsdom over den. …. Poul Meyer antager endvidere, at en kreds af medlemmer i en sådan situation kan foretage det nødvendige i foreningens navn og under overholdelse af foreningens vedtægtsmæssige krav i øvrigt.”
Det er faktisk nøjagtigt det der er sket i denne sag. Jeg kan tilføje, at dette også bakkes op i en rådgivning der gives til andelsboligforeninger på Andelsportalen. Her står der, at hvis bestyrelsen ikke lever op til foreningens vedtægter, kan en kreds af medlemmer indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge en ny bestyrelse.
Angående indkaldelsen står der i Det Danske Rosenselskabs vedtægter, at denne skal annonceres i RosenNyt eller fremsendes skriftligt til medlemmerne. Dette er sket den 30. september pr. mail og enkelte breve. Og det er fastslået, at mail er at betragte som en skriftlig indkaldelse.
Her vil jeg så tilføje at jeg, og sagkyndige jeg har talt med, ikke er enige i påstanden om at dette er ulovligt i forhold til persondatareglerne. Dette skyldes, at gruppen der har indkaldt gør det på bestyrelsens vegne. Men dette er jo ikke noget jeg skal forholde mig yderligere til.
Angående stemmeret i dag er der dog en uhensigtsmæssighed – kan man kalde det – i vedtægterne. Her står nemlig: § 3 stk. 10 ”Stemmeret har medlemmer med uopsagt medlemskab, og som har betalt kontingent senest 31. december i regnskabsåret forud for generalforsamlingen”.
Dette giver dårlig mening da betalingsfristen er opgivet til den 8. februar 2019 for betaling af medlemskab. Såfremt man skal holde sig stramt til formuleringen den 31. december, skal man i givet fald tage udgangspunkt i dem, der var medlemmer det foregående år. Men da der samtidig står at man skal have et uopsagt medlemskab vender vi jo reelt tilbage til, at det er den 8. februar 2019, der er afgørende. Hvilket også er det der har været udgangspunkt for stemmeret på de ordinære generalforsamlinger.
Jeg har dog valgt at holde mig stramt til vedtægternes formulering. Dette betyder reelt, at man både skal have været medlem i 2018 og 2019 for at have stemmeret. Dette er næppe hensigten med vedtægterne og for øvrigt et ganske usædvanligt krav, men for at der ikke kan stilles spørgsmål ved dette, har jeg valgt denne stramme fortolkning. Dette betyder naturligvis, at folk der måtte have meldt sig ind efter d 8/2 2019 ikke har stemmeret.
På denne baggrund er det min klare konklusion at denne ekstraordinære generalforsamling er lovligt indkaldt og derfor beslutningsdygtig.”
[i] Jeg antager, at Henrik Bertelsen med ”lovlighed” her den 27. oktober 2019 har ment ”gyldighed” – der eksisterer i Danmark ikke en generel ”foreningslov”, jfr. termen anvendt af Henrik Bertelsen: ”lovlighed”.
[ii] Notat af 3. september 2019 fra advokat Erik Øvlisen, Forum Advokater.
Jeg refererer og henviser til: [PowerPoint – oplæses i sin fulde ordlyd, hvis blot et tilstedeværende medlem ønsker dette]
Advokat Regitse Damsted Stampe den 25. august 2020 [i stævning, som advokat for Det Danske Rosenselskab]:
”PÅSTAND:
De sagsøgte tilpligtes til at anerkende at bestyrelsen – valgt på den ekstraordinære generalforsamling afholdt 27. oktober 2019 – er den retmæssige bestyrelse for Det Danske Rosenselskab indtil ny bestyrelse vælges.
ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
- at den til enhver tid værende bestyrelse er forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling når 50 medlemmer fremsætter begæring herom, jf. vedtægten § 3, stk. 12.
- at denne betingelse var opfyldt ved fremsættelse af 94 begæringer den 9. september 2019,
- at de sagsøgte desuagtet undlod at indkalde til ekstraordinær generalforsamling,
- at medlemmerne i konsekvens heraf var berettigede til selv at indkalde,
- at indkaldelse er sendt til alle tilgængelige medlemmer,
- at indkaldelsen derfor er gyldig,
- at dirigenten, Henrik Bertelsen, for den ekstraordinære generalforsamling vurderede at forsamlingen var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtig, jf. vedtægtens § 3, stk. 8 samt referatet indledningsvist,
- at der på den ekstraordinære generalforsamling hverken ikke blev fremsat indvendinger mod forslaget til dirigent eller til dirigentens afgørelse af at forsamlingen var beslutningsdygtig,
- at der efterfølgende ej heller er foretaget retslige skridt vedrørende dirigentens afgørelse,
- at afgørelsen derfor står ved magt og at den ekstraordinære generalforsamling derfor var beslutningsdygtig som fastslået af dirigenten, jf. tillige Ole Hasselbalch, ”Foreningsret” 3. udgave, s. 132,
- at sag skal anlægges ved domstolene, såfremt dirigentens kompetence og afgørelsen bestrides, jf. tillige Ole Hasselbalch, ”Foreningsret” 3. udgave, s. 133,
- at sag herom skal anlægges inden 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf. Selskabsloven § 109, stk. 2 analogt,
- at sag ikke er anlagt, [i]
- at dirigentens afgørelse af generalforsamlingen beslutningsdygtighed derfor er gyldig, og den på den ekstraordinære generalforsamling valgte bestyrelse derfor er gyldigt valgt, og
- at de sagsøgte skal tilpligtes at anerkende dette.”
– – – o 0 o – – –
Baseret på det ovenfor anførte om gyldigheden og beslutningsdygtigheden af den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 27. oktober 2019 skal jeg anføre følgende om denne generalforsamling:
Om gyldighed:
- Henrik Bertelsen, advokat Regitse Damsted Stampe & jeg anser således bestyrelsen valgt på den ekstraordinære generalforsamling afholdt den 27. oktober 2019 som Det Danske Rosenselskabs gyldigt & korrekt valgte bestyrelse i forhold til gældende vedtægter for Det Danske Rosenselskab. Det er denne bestyrelse, der har indkaldt til denne generalforsamling.
- I henhold til vedtægternes § 3, stk. 2 afholdes ordinær generalforsamling en gang årligt, senest i marts måned. Denne vedtægtsbestemmelse viger for de til enhver tid statsligt besluttede & aktuelle forsamlingsrestriktioner under den gældende epidemilov, således at vedtægternes § 3, stk. 2 aktuelt og de facto er suspenderet.
- Baseret på ovennævnte punkt b. har den pågældende bestyrelse ved fremsendelse af Nyhedsbrev august 2020 dateret den 19. august 2020 til Det Danske Rosenselskabs medlemmer indkaldt rettidigt, jfr. vedtægternes bestemmelse i § 3, stk. 2 om at indkaldelse skal ske med mindst 30 dages varsel.
Om beslutningsdygtighed:
- Korrekt varslede generalforsamlinger ses beslutningsdygtige [”ses” her forstået som ”ses altid”], jfr. vedtægternes § 3, stk. 8.
– – – o 0 o – – –
Kort sagt & med andre ord:
Man kan ikke udnytte manglende formuleringer eller bestemmelser i Det Danske Rosenselskabs vedtægter som ”smuthuller” til at ”kortslutte” demokratiet i Det Danske Rosenselskab. Derimod bør de gældende vedtægter fortolkes udfyldende.
– – – o 0 o – – –
Hermed skal jeg indlede den ordinære generalforsamling 2020 i Det Danske Rosensel-skab.
K o r s ø r, den 19. september 2020
John Hjorth
[i] Udkast til stævning dog modtaget den 14. marts 2020 af bestyrelsens medlemmer fra advokat Jonas Kristian Bovbjerg, Lind Advokataktieselskab. Stævningen er imidlertid ikke indgivet til Retten.
