Trenden mod mere biodiversitet gælder både ved indkøb af roser, træer, stauder og andre planter. Havecentrene markedsfører dem og indkøbene bærer præg deraf.
Franske Meilland var allerede fremme i 1990’erne med en række enkeltblomstrende roser fx. ‘Bingo Meidiland’, ‘Candia Meidiland’, ‘Phlox Meidiland’, som alle var gode robuste roser der dannede masser af hyben, men ikke blev solgt i nævneværdig grad. De kom for tidligt.
Med ¨Pretty Roses¨serien kom roser der var mere ens og både større og mere attraktive. I dag bliver de og nyere lanceret som biroser. Af vækst er de en mellemting mellem en lille busk- og en buskrose.
De er gode i de små haver, i krukker og er alle ¨insektvenlige¨ med en pålidelig hybensætning. Med ‘Friendly Purple’og ‘Friendly Sweet’ i 2021 kom to længe blomstrende repræsentanter for denne gruppe og de fik begge prædikatet ADR.
Navn | Forædler og år | Bemærkninger |
Magic Meidiland | Meilland, 1992, ADR 1995 | Halvfyldte fuchia-lyserøde blomster, med gule støvdragere. God duft. Velegnet til hæk. |
Phlox Meidiland | Meilland, 2000 ADR 2001 | Enkle viol-lyserøde blomster med gule støvdragere, lille buskrose, danner mange hyben |
Candia Meidiland | Meilland. 2007 ADR 2008 | Enkle lyse røde blomster med hvid midte og tydelige støvdragere, Godt blomstrende lille busk |
Pretty Kiss | Meilland, 2006, ADR 2006 | Enkle hvide blomster med røde kanter, velduftende, klassisk buskrose |
Pretty Sunrise | Meilland, 2005, ADR 2007 | Næsten enkle blomster i meget smukt farvespil med orange-lyserøde blomster med gul midte. Danner store dekorative hyben. |
Pretty Princess | Meilland, 2018 | Enkle blomster med et interessant farvespil i mørk violet lyserød med hvid midte. Mellemstor busk |
So Pretty | Meilland, 2005, ADR 2004 | Letfyldte store blomster i orange-røde toner med gule støvdragere. Mellemhøj buskrose |
Sweet Pretty | Meilland, 2005 | Enkle blomster i den sarteste lyserøde farve med smukke støvdragere, danner hyben. Lav busk. Duftløs |
Friendly Purple | Meilland, 2020, ADR 2021 | Enkle karminlyserøde blomster med hvid midte. Lang blomstingsperiode. Duftløs mindre buskrose |
Friendly Sweet | Meilland, 2020, ADR 2021 | Enkle sarte lyserøde til hvide blomster med en lang blomstringsperiode, duftløs, mindre buskrose |
Friendly Pink | Meilland, 2021 | Smuk busk lyserøde enkle til halvfyldte blomster, falmer til hvid. Duftløs mindre buskrose |
Friendly Red | Meilland, 2021 | Enkle kardinalrøde blomster med gule støvdragere. Duftløs lav buskrose |

