Månedens Rose April 2020 ‘Jens Munk‘

Månedens Rose April 2020 ‘Jens Munk‘

1. april 2020 Slået fra Af Birthe

Jens Munk’ er en tæt opret busk, der bliver mellem 1,20 og 2 m høj. Den er fyldt med torne både børsteformede og mere grove. Bladene er mellemgrønne, læderagtige,  småbladene er små.

Blomsterne er rosa til mørkt rosa  med gule støvknapper. De er fyldte og skålformede. Blomsterne sidder sammen i klaser. Duften er sødligt krydret. ̒Jens Munk’ blomstrer fra juni til sent efterår og sætter  nogle få hyben.

Det er en hårdfør og sund rose. Den er let at dyrke på al slags jord og så tåler den skygge. Den tåler beskæring.

̒Jens Munk’ er en typisk rugosarose.  Den er en hybrid mellem ̒Schneezwerg’ og ̒Fru Dagmar Hastrup’ og blev introduceret af  Svejda i Canada i 1974.

Jens Munk var en norsk opdagelsesrejsende født i byen Arendal 3. juni 1579. Han nåede Hudson Bugten i 1619. Det var imidlertid kun Munk og to besætningsmedlemmer der overlevede deres første vinter i det ”nye land” og på mirakuløs vis sejlede tilbage til Bergen 1620.

Lars-Åke Gustavsson: Rosen leksikon Rosinante 2002

Tekst Anne Grethe Andersen Foto: Jens Otto Pedersen

HelpMeFind

Sidste år kom en henvendelse fra Canada vedr. rosen Jens Munk og ikke mindst Jens Munk’s ekspedition til Canada. Helle Wilson foreslog rosen til månedens rose og skrev desuden en artikel som du kan læse her