Nyt fra Australien
11. august 2021Næste år er Australien vært ved d. 19. internationale rosenkonvention, WRC2022, (World Rose Convention) Den 18. blev afholdt i København i 2018 og den 19. skulle den have været afholdt i 2021, men som alle andre begivenheder blev den aflyst pga. den verdensomspændende Coronaepidemi.
I stedet finder den sted næste år i Adelaide, Australien fra d, 27. oktober til d. 3. november 2022.
Det Australske Rosenselskab, NRSA, består af 5 regionale selskaber; The Queensland Rose Society, The Rose Society of Victoria, The Rose Society of New South Wales, The Rose Society of South Australia og The Rose Society of Western Australia. De udgiver hver år: The Australian Rose Annual. Årgang 2021 er et digert værk på 160 sider. Her bliver omtalt alle begivenheder indenfor de 5 rosenselskaber, alle Awards, nye rosenregistreringer, årsberetninger og regnskaber og ikke mindst omtalen af alle begivenheder i WFRS (World Federation of Rose Societies), regnskaber, beretninger og endeligt mange generelle artikler om roser.
Er du interesseret i, selv at gå på opdagelse i værket, kan du rette henvendelse til sekretær Jens Otto Pedersen på mail: info@detdanskerosenselskab.dk. Tidligere årgange og omtalen kan ses på Det Australske Rosenselskabs hjemmeside.