Magtkamp om Det Danske Rosenselskab
4. september 2020Kære medlemmer
I dag, 4. september 2020, bringer Weekendavisen en reportage om konflikten mellem bestyrelsen og den tidligere bestyrelse ved Inger Schierning.
Jeg finder artiklen dækker sit emne ganske udmærket. Der er naturligvis facetter og detaljer, der kan diskuteres, men alt i alt en sober artikel.
Jeg og den øvrige bestyrelse tager på det skarpeste afstand fra de mails, som Inger Schierning i denne tid sender til jer medlemmer. Det har hun ingen adkomst til.
Vi ser med sindsro frem til rettens afgørelse af spørgsmålet: Er det bestyrelsen ved undertegnede, valgt 27. oktober 2019, eller er det Inger Schiernings hold, der tegner Det Danske Rosenselskab.
Hele dette år, og formentlig nogle måneder endnu, har vi forsøgt at give jer medlemmer lidt af det, vi ved I ønsker: Gode artikler om roser, og gode arrangementer. Men på grund af konflikten er banken lukket indtil retten har talt, og uden penge er det rigtig svært – men vi gør det bedste vi kan med nyhedsbreve pr. mail.
Tak for tålmodighed og loyalitet. Vi ser frem til at møde jer på generalforsamlingen i Korsør den 19. september.
Jens Dejgaard Jensen, formand